Projektpartner
Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Onkologisk Afdeling R på Odense Universitetshospital varetager specialiseret kræftbehandling, herunder stråleterapi og palliation for patienter i Syddanmark. Aktuelt foretages 39.000 strålebehandlinger årligt. Afdelingen har knap 400 medarbejdere. Fem professorer fra afdelingen er tilknyttet Syddansk Universitet og deltager i nationale og internationale protokoller inden for de fleste organområder.
Onkologisk Afdeling har stor erfaring inden for grænseoverskridende forskning. I 2014 blev Onkologisk Afdeling tildelt titlen som eliteforskningscenter inden for ældre og kræft med navnet Academy of Geriatric Cancer Research (AgeCare). AgeCare involverer mere en 50 nationale samarbejdspartnere og omkring 20 internationale samarbejdspartnere.